Glimt fra Julehjælp 2021

Vesterhavskirken kunne tilbage i december måned, for første gang i vores historie, tilbyde julehjælp – fortrinsvis til økonomisk trængte familier i nærområdet. Det var oprindeligt planen at ansøgerne, skulle have afhentet deres julepakke en lørdag i kirken, hvor vi ville have været vært med en æbleskive og et par hyggelige timer i kirken. Desværre så vi os nødsaget til at ændre dette til et mere “corona-sikkert” arrangement, hvor familierne fik serveret kaffen på vej ud af døren, når de afhentede deres julekasse.

LMBUs missionsprojekt 2022 er netop julehjælp, og vi havde derfor besøg af dem, hvilket der er kommet nedenstående fine video ud af.