Læs Bibelen på et år – når du vil!

"Jeg tror, vi har brug for bevidst at gennemtænke vores dag og uge, for at bestemme hvor jeg vil prioritere at bruge Bibelen, i stedet for at vi sidder og venter på, at tid og lyst kommer dumpende ned fra himlen…"
Lasse Iversen
Fhv. Landsleder Bibellæser-Ringen

Læs hvornår du vil

Vi vil gerne invitere til at være med i en gruppe, der læser hele eller dele af Bibelen på et år. Og vælger man at læse hele Bibelen, foregår det på den måde, at man skal læse ca. 100 sider om måneden. Og vælger man at læse dele, kan man udvælge sig de bøger på kortet, man læser. Og uanset, man bestemmer selv, hvornår på måneden man læser.

Læs sammen med andre

Hver den 1. i måneden får du tilsendt en introduktion til de bøger, der skal læses i den kommende måned. Og hvis du er på facebook, bliver der oprettet en gruppe for læsere. Her kan man dele tanker og overvejelser, om det man læser.

Læs

Vi er vant til at tænke, at det jeg læser i Bibelen, skal jeg absolut forstå og tolke på. Det vil vi gerne udfordre med tilgangen, at det er Bibelens levende ord der kommer til os og ikke omvendt. Guds ord er levende, og derfor skal vi ”bare” læse det.

Da vi var små, fik vi fortalt Bibelen. Det gør vi ikke som voksne. Men vi har brug for at læse Bibelen, fordi det er det daglige åndelige brød. Både til os selv og til dem, vi gerne vil dele ud til.

"Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem…"
5 Mos 6:6
"Dine ord er en lygte for min fod, og et lys på min sti."
Sl 119:105
"Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer."
Kol 3:16

Vi læser Bibelen fordi vi ved, det er vigtigt for vores gudsbillede, for bibelforståelse, for troen, for livet og for andres skyld. Det du læser, er med til at bevare dig i troen og andre får også glæde af det. Det er ikke en konkurrence om at læse hele Bibelen hurtigst mulig, men fordi vi har brug for det!

Hvis du har lyst til at være med, kan du kontakte Henrik på mail hkr@dlm.dk eller på tlf. 61 60 89 71.

Trykte bogmærker kan hentes i missionshuset.